Alkoholmisbrug - forebyggelse - behandling - omsorg
Blå Kors - Taastrup Pensionat Hvad kan vi Kontaktpersonordning

Kontaktpersonordning

 

Hver beboer på Blå Kors Pensionat i Taastrup har en fast kontaktperson

 
På Blå Kors Pensionat får alle beboere en fast kontaktperson fra den dag, de flytter ind. Herefter mødes beboer og kontaktperson til samtale mindst hver 14. dag.

 

Vores beboere har en fast kontaktperson, som følger beboeren tæt. Beboeren har faste samtaler med sin kontaktperson hver 14. dag i enrum. Ordningen med en kontaktperson er rammen om pensionatets hovedydelse, som er relationstræning
 

Beboeren bestemmer, hvad vi skal tale om

Samtalerne mellem beboer og kontaktperson på pensionatet kan dreje sig om økonomi og netværk, men handler især om årsagerne til hjemløshed, som kan være vidt forskellige. Mange misbrugere, hjemløse og udsatte mennesker har mistet kontakten til familien, og derfor bliver kontaktpersonen ofte den, som beboerne vender personlige problemer med.

 

Samtalerne fortsætter, når beboeren flytter ud

Samtalerne mellem beboer og kontaktperson fortsætter, når beboeren flytter fra pensionatet. I seks måneder efter opholdet mødes de stadig en time hver 14. dag, hvis den tidligere beboer ønsker det. Derudover er tidligere beboere velkomne til stadig at komme på pensionatet, spise, snakke og deltage i aktiviteter. Der er mange tidligere beboere, som på den måde bliver venner af huset.

 

Vi siger ordentlig farvel - når brugeren er klar til det

Mange af beboerne på pensionatet har uafsluttede forhold bag sig, og de fleste har skiftet sagsbehandler mange gange uden at have fået sagt farvel. Vi er derfor meget omhyggelige med at afslutte relationer, så vi ikke bliver et nyt svigt. Og beboeren kan altid vende tilbage og tale med os igen.


DEN BLÅ LINIE

Ring og tal med os om alkoholproblemer - tlf. 70 100 130.

SOCIALKONSULENT

Få hjælp til at komme i behandling

Marianne Dyrby Nielsen
mdn@blaakors.dk - tlf. 33111687
BLÅ KORS PENSIONAT TAASTRUP - LUDVIG HEGNERS ALLÉ 2 - 2630 TAASTRUP - T. 4399 8171 -
BLAA-KORS-PENSIONAT@HTK.DK
COPYRIGHT 2008 . ALL RIGHTS RESERVED | DISCLAIMER